Vadehavet

Vadehavskysten modtager ros i Vogue Living

Foto: Vadehavskysten

"Alene lyden af tidevandet er beroligende. Vi mennesker har glemt, hvordan det er at opleve absolut intethed".

06.08.2024

Sætningen bruges bl.a. til at beskrive Vadehavets kyststrækning i det anerkendte, internationale magasin Vogue Living, hvor Vadehavskysten modtager stor ros.

Vadehavskysten fremhæves for sin unikke skønhed og ro.

I en 28 siders artikel beskrives Vadehavets kyststrækning og øerne Fanø, Mandø og Rømø som skjulte perler, der nu begynder at få den opmærksomhed, de fortjener.

Artiklen roser Vadehavskysten for den uberørte natur, fredfyldte atmosfære og det fascinerende tidevandslandskab.