Lærde ripensere
Læs blandt andet om Jacob A. Riis, der ung og ulykkeligt forelsket forlod sin fødeby Ribe med kurs mod Amerika og drømmen om et nyt, rigt liv.
Med sin fornemme status som Danmarks ældste by, tilbyder Ribe en helt enestående atmosfære. Kun få steder i landet finder man som her en så velbevaret middelalderlig bykerne med brostensbelagte gader, gamle bindingsværkshuse og en storslået domkirke i centrum.
Overalt i Ribe finder man også detaljer, som de fleste andre byer har mistet for længst. En vandring gennem den gamle bydel er en vandring tilbage i tiden. En stor del af byens smukke bygninger kan kædes sammen med berømte personer og perioder i byens tusindårige historie, hvilket bl.a. de mange mindetavler vidner om.