Ribes historiske tidslinie | Vadehavskysten

Ribes historiske tidslinie

Foto: Vadehavskysten

Vigtige årstal og begivenheder i Ribes historie.

Før ca. 704-710
De ældste spor efter handel og håndværk ved Sct. Nicolaj Gade.

Ca. 704-710
Den parcellerede markedsplads anlægges.

720
Der slås mønter for første gang i norden, sceattas - Wodan/monster.

825
Ribe afgrænses af en bygrøft.

854-57
Ansgar får en grund i byen og tilladelse til at bygge kirke.

948
Bisp Leofdag af Ribe optræder som deltager på et kirkemøde i Ingelheim, Tyskland.

1070
Adam af Bremen omtaler Ribe ”omgives af en flod, der strømmer ind fra Oceanet, og hvor skibene sejler”.

1127
Kong Niels holder sin søns bryllup i byen.

1137
Kong Erik Emune dræbes af Sorteplov og gravlægges i Ribe Domkirke.

1145
Domkapitlet og Domskolen, den nuværende Ribe Katedralskole, stiftes.

Slut af 1100
Den nuværende Domkirke påbegyndes.

1205
Dronning Dagmar ankommer til Ribe.

1212
Dronning Dagmar dør på Riberhus.

1228
Sortebrødreklosteret stiftes.

1232
Gråbrødrene kommer vandrende til byen på deres bare fødder og klosteret stiftes.

1247
Hertug Abel hærger Ribe.

1259
Kong Christoffer d. 1 dør under mystiske omstændigheder i Ribe og gravlægges i Domkirken.

1271
Byen brænder (og vi har fundet brandlaget).

1283
Julemorgen styrter det nordlige domkirketårn ned.

1333
Det nuværende borgertårn på Domkirken indvies.

1362
De Grote Mandranke - Den store mandedrukning.

1537
Kirker og klostre nedrives.

1541
Hans Tavsen bliver biskop i Ribe.

1573
Hans Jessen Søhane nedkæmper pirater i vadehavet og deres hoveder opsættes på Hovedengen til skræk og advarsel.

1580
3. september brænder 11 gader, 213 huse.

1581
Anders Sørensen Vedel slår sig ned i Ribe - Liljebjerget, 100visebogen m.m. og for at skrive den STORE Danmarkshistorie.

1594
Dele af Borgertårnets spir falder ned og den får sit nuværende firkantede udseende.

1634
Stormflod, den anden store manddrukning: ”Skibe og Skuder opsatte ved Farup Kirke” (Hans Friis).

1641
Laurids Spliids kone Maren Spliids brændes på Galgebakken som heks.

1643-44
Torstensson-krigen - Riberhus ødelægges.

1657-59
Svenskekrigene, Borgertårnet beskydes.

1659
Pest ”Anno 1659 fra d. 9. Juni oc til d. 28. Okt. Døde her i Ribe over 900 mennesker, der foruden nogle 1000 bønder, som var fløt til byen for fienden” (Kinch II s. 407).

1736
P. Terpager udgiver ”Urbs Ripensis”, Ribe bys historie.

1741
H. A. Brorson bliver biskop i Ribe.

1848
Ribe Jernstøberi åbnes, bomuldsfabrikken og rederiet Laurizsen følger efter.

1855
Danmarks ældste provinsmuseum grundlægges.

1864
Sønderjylland tabes til Tyskland men Ribe forbliver dansk.

1875
Jernbanen kommer til Ribe.

1882-1904
Domkirkens restaurering.

1899
Danmarks første bevaringsforening Ribe Turistforening - senere Gammelt Præg grundlægges.

1905
Forsorgsinstitutionen Ribelund etableres.

1911
Ribe Seminarium oprettes.

1927
Bomuldsfabrikken Crome og Goldschmidt lukker.

1940-41
Udgravninger og restaurering af Riberhus.

1950erne
Den sidste kostald i Fiskegade nedlægges.

1955
Grønnegade-gravningen - startskud for dansk byarkæologi.

1963
Indførelsen af bevaringsplanen for Ribe.

2007
Ribe amt, Ribe retskreds og Ribe kommune nedlægges.

2010
Ribe fejrer 1300 års jubilæum.