Østerssafari med Sort Safari

Få sanserne stimuleret på denne naturoplevelse helt tæt på, når vi 300 meter ude i Vadehavet finder og plukker MASSER af østers - verdens frækkeste råvare!

Saml dem, smag dem og hør fortællingen om deres betydning igennem tiden. En fortælling om magt, rigdom og forfald.
På østersturen skal vi ud på en lidt blød bund, som er en udfordring i sig selv, hvorfor langskaftede gummistøvler er nødvendig for at nå ud til de store banker. Turen er en stor oplevelse for både børn og voksne.

På turen fortæller Sort Safaris® naturvejleder den eventyrlige historie om Vadehavsøsters, der oprindelig var en meget vigtig eksportvare, som udelukkende tilhørte kongen og hans nærmeste, og der var strenge straffe forbundet med at stjæle østers i Vadehavet. Den tid er nu forbi, og alle må samle østers til eget brug i naturen. Det er dog ikke den oprindelige vadehavsøsters, der uddøde, men en hurtigt voksende Stillehavsøsters.

Sort Safari fortæller: 

"Vi holder af naturen og kulturen i Vadehavsområdet, og vi kender den som vores egen bukselomme. Du får en stor oplevelse hver gang, du tager med Sort Safari på tur, da vi sikrer dig adgang til ellers lukkede områder, leverer levende og underholdende formidling og kan bringe dig helt, helt tæt på naturen."

Du vil
blive sendt videre til vores samarbejds- partner
Samlet pris
175 kr.
Mere info

Læs mere om Sort Safaris Østerssafari: 

Sort Safari

Praktisk info

Pris: voksne 175 kr., børn 120 kr. (under 14 år).
Varighed: ca. 3 timer, inkl. kørsel.
Varmt, vind- og vandtæt tøj.
Alm. langskaftede, tætsiddende gummistøvler/waders.
Medbring en spand og evt. vandtætte handsker. 
Mødestedet fremgår af billetten.