Verdensballetten på Ribe Kunstmuseum

Verdensballetten på RIBE KUNSTMUSEUM 13. juli 2018

Det glæder os at annoncere Verdensballettens tilbagevenden til Ribe Kunstmuseum. Det arkæologiske projekt i haven vil være færdiggjort, så havens fortryllende udtryk igen sætter rammen for forestillingen og museets karakteriske bygning indgår som forestillingens bagtæppe.

FORESTILLINGEN

I forestillingen præsenteres balletdansere fra nogle af verdens bedste kompagnier, som normalt kun kan opleves på de helt store internationale scener. Danserne akkompagneres på scenen af danske operasangere samt internationalt anerkendte musikere. Alle artister lanceres i starten af 2018.

Den kunstneriske ramme sættes af tenor og konferencier Jens-Christian Wandt, hvis tilstedeværelse sikrer alle – nybegyndere som kendere – en helstøbt aften af højeste kaliber.

MAD & PLADSRESERVATION

På Brorsonsminde – i hjertet af Ribes ældste og smukkeste kvarter – kan hele selskabet, før forestillingen, nyde en delikat buffet for kun 219 kr. pr. person mellem 17.00-19.00. Buffet vælges som tilvalg ved billetkøb eller særskilt herunder.

Ved bestilling af buffet, er selskabet samtidig sikret en reserveret plads i haven ved fremvisning af billet til buffet. Brorsonsminde ligger ca. 100 meter fra Ribe Kunstmuseum.

Drikkevarer samt sandwich kan købes i haven – medbragt mad er også tilladt.

ANKOMST & PLADSANVISNING

Bemærk! Der vil være unummererede siddepladser til forestillingen – inddelt i tre billetkategorier. Se venligst siddeoversigten her på siden i højre side for at vælge kategori. Haven åbner kl. 18.00, så der er god tid til at finde en plads. Vi henviser til Visit Ribe i forhold til parkering – se her.

Du vil
blive sendt videre til vores samarbejds- partner
Samlet pris
295-495 kr.