Ribe Jazz Festival

Festivalen afholdes den sidste weekend i juli og tilbyder forskellige scener rundt om i byen, hvor spirende talenter og professionelle musikere spiller jazz i alle genrer til stor glæde for både ripensere, turister og gæster, der besøger festivalen langvejs fra. Ribe Jazz Festival har et tæt samarbejde med de lokale erhvervsdrivende, i særdeleshed med de spille- og spisesteder, hvor koncerterne afholdes.

De hyggelige brostensbelagte gader og stræder vil genlyde af blide, smægtende, æggende, hidsige jazztoner, som bliver spillet, jammet, trompeteret og udbasuneret fra de talrige stemningsfyldte pladser og spillesteder.

Oplev tre dages festivalstemning i den helt specielle atmosfære og ramme, som Ribe frembyder. Slå lyttebøfferne ud, tag på musikalsk krydstogt og opdagelse, lad dig beruse, hengive, forføre – og måske sågar også udfordre.

Du vil
blive sendt videre til vores samarbejds- partner
Samlet pris
Fra 0 kr.
Mere info

Program 2017