Kunstmuseet i Tønder & Wegner museet

Velkommen til Kunstmuseet i Tønder & Wegner museet 


Kunstmuseet i Tønder er under navnet Sønderjyllands Kunstmuseum oprettet i 1972.
Museet har bygningsfællesskab med Kulturhistorie Tønder (det tidligere Tønder Museum) og Vandtårnet.
Kunstmuseet blev i 2006 en del af Museum Sønderjylland.
Museet har til opgave at udbrede kendskabet til strømninger og tendenser i det 20. og 21. århundredes nordeuropæiske kunst.
Museet har desuden en stor samling af danske surrealister.
Kunstmuseumsbygningen er tegnet af m.a.a. Niels Frithiof Truelsen.

Museets permanente Wegner-udstilling, blev i 1995 skænket af Wegner selv. Den består af det, han selv udtalte som: “Mine 36 bedste stole”. Stolene er permanent udstillet på 8 dæk i Tønders dertil indrettede gamle vandtårn.
Årsagen til denne donation var, at Wegner havde ytret ønske om ‘at komme hjem’, dvs. binde en sløjfe på sit liv ved at give noget tilbage til den by, som havde fostret hans talent og givet ham hans snedkeruddannelse.
Det, han gav, var det, han ville huskes for og som også er det, der har resulteret i hans internationale berømmelse, nemlig hans sans for træ og hans talent som stolemager.

Du vil
blive sendt videre til vores samarbejds- partner
Samlet pris
60 kr.
Mere info

Kunstmuseet i Tønder
Kongevej 51
6270  Tønder
+45 74 72 89 89

Praktisk info

ÅBNINGSTIDER

1. juni - 31. august:
Åbent alle ugens dage kl. 10.00 - 17.00
.

1. september - 31. maj:
Åbent tirsdag - søndag kl. 10.00 - 17.00
.

Lukket mandag, dog ikke hvis mandag er en helligdag, samt mandag i vinterferien og efterårsferien - uge 7 og 42.

Lukket 24., 25., 26. og 31. december, samt 1. januar.