Naturcafe - vingård - gårdbutik

Vester Vedsted Vingård

I den hyggelige landsby Vester Vedsted, 8 km syd for Ribe og 1 km fra Vadehavet ligger vores skønne vingård. Her producerer vi hvidvin, rosé og rødvin. Vi har i alt ca. 10.000 vinstokke.


Ud over rundvisninger og vinsmagninger danner vingården rammen om en hyggelig gårdbutik og naturcafé, hvor vi bl.a. serverer spændende, lette frokostretter og god kaffe med hjemmebagt brød og kager.

    I køkkenet på Vester Vedsted Vingård er historien omdrejningspunktet. Historien om grisen og guleroden, kagen og kakaoen, bien og bøffen. Bæredygtighed, økologi, smag – store ord, som minder os om, at kvalitet ligger i respekten for naturen og dyrene.

     Opskrifterne har rod i det nordiske køkken med jævnlige besøg af fransk bondemad. Vi laver så meget som muligt fra bunden. Kombinerer anderledes smagsoplevelser og genopdager lokale urter og tilberedningsformer. Kom og lad dig forføre af naturens charme, og giv dig selv tid til at nyde det, vi kan tilbyde på Vester Vedsted Vingård! 

Besøg os i forbindelse med:

- en bytur til Ribe, Danmarks ældste og meget smukke by.

- en tur til Mandø, øen midt i Nationalpark Vadehavet.

- en gåtur i skoven.

- eller blot for at nyde en økologisk brunch eller frokost i unikke og hyggelige omgivelser midt mellem skov og vinmarker.

 Besøg vores hjemmeside her

Klik på billedet til venstre og se filmen om Vester Vedsted Vingård.