Naturcafe, gårdbutik og vineri ved Vadehavet

Naturcafe, gårdbutik og vineri ved Vadehavet

I den hyggelige landsby Vester Vedsted, 8 km syd for Ribe og 1 km fra Vadehavet ligger skønne Vester Vedsted Vingård med både naturcafe, gårdbutik og vineri, hvor der produceres hvidvin, rosé og rødvin. På Vester Vedsted Vingård kan man bestille rundvisninger i vineriet og i vinmarkerne med de godt 10.000 vinstokke. Man kan også forkæle smagsløgene i naturcafeen, hvor der serveres spændende, lette frokostretter og god kaffe med hjemmebagt brød og kager.

Naturcafe tæt ved Vadehavet

I køkkenet på Vester Vedsted Vingård er historien omdrejningspunktet. Historien om grisen og guleroden, kagen og kakaoen, bien og bøffen. Bæredygtighed, økologi, smag – store ord, som minder os om, at kvalitet ligger i respekten for naturen og dyrene.

Opskrifterne har rod i det nordiske køkken med jævnlige besøg af fransk bondemad. Vi laver så meget som muligt fra bunden. Kombinerer anderledes smagsoplevelser og genopdager lokale urter og tilberedningsformer.

 

Besøg os i forbindelse med:

- en bytur til Ribe, Danmarks ældste og meget smukke by.

- en tur til Mandø, øen midt i Nationalpark Vadehavet.

- en gåtur i skoven.

- eller blot for at nyde en økologisk brunch eller frokost i unikke og hyggelige omgivelser midt mellem skov og vinmarker. 

Kom og lad dig forføre af naturens charme, og giv dig selv tid til at nyde det, vi kan tilbyde på Vester Vedsted Vingård!

Besøg Vester Vedsted Vingård