Endrup Andelsmejeri

Dansk ost produceres lokalt

Tidligere var der tradition for, at hver egn i Danmark havde sit andelsmejeri og sine oste. På Endrup Andelsmejeri holder vi fast i denne tradition. Med hjælp fra vore andelshavere og mælken fra deres landbrug, arbejder vi på at lave oste, som skiller sig ud, og samtidig oste, der falder i familien Danmarks smag.

Oste fra det gamle andelsmejer
Gennem årene har vi på Endrup Andelsmejeri udviklet vores egen serie af oste, som hver især har deres kendetegn og særlige smag. Det foregår i den lille landsby Endrup i Vestjylland; her har god ost været en del af landsbyens liv siden 1884, og vi arbejder videre ud fra disse gamle, lokale traditioner. 

Oste med lokal forankring
Flere af vore 15 leverandører har leveret mælk til Endrup Andelsmejeri siden mejeriets start i 1884. Vi gør vort bedste for at leve op til den forpligtelse, som det giver. Alle vore oste er fremstillet efter gamle opskrifter, hvor vi arbejder med ostning i åbne kar, traditionel kitbehandling og lagring af ostene i op til ét år. Endrups bløde og smidige oste med den fyldige smag er opnået ved hjælp af klassiske og traditionelle håndværksmetoder.

 

>> Besøg Endrup Andelsmejeri <<

Mere info

Endrup Andelsmejeri 
Bygaden 43
6740 Bramming 

+45 75 19 14 11
www.endrup-andelsmejeri.dk