Tirpitz

Det nye museum er udtænkt, bygget og udført som en portal til den jyske vestkysts skatkiste af skjulte historier. Der er skabt en attraktion i verdensklasse midt i det fantastiske vestjyske kystlandskab, karakteristeret ved de hvide sandbanker med marehalm og klitheder dækket af lyng. 

TIRPITZ skærer sig ind i landskabet og skaber en sammenhæng mellem det naturskabte og det kunstigt konstruerede. I modsætning til den tunge og invasive cementblok, der udgjorde den originale artillerifæstning med navnet "Tirpitz", er den nye konstruktion åben og integreret i landskabet.

"Den skjulte vestkyst", "En hær af beton" og "Havets guld" er titlerne på museets tre permanente udstillinger. De vil hver især give de besøgende en altopslugende oplevelse, som både er spændende og meningsfuld.  

En hær af beton

I et landskab af bunkers – en hær af beton – går du på opdagelse efter de mange forskellige beretninger fra Anden Verdenskrig på Vestkysten. I hver bunker møder du en ny person, der fortæller sin vinkel på historien. En tankevækkende oplevelse!

Rav – havets guld

Besøg Vesteuropas flotteste udstilling om Nordens guld – rav. I en eventyrlig verden mellem ravskovens træer kan du gå på jagt efter sande skatte lavet af havets guld og fascinerende 40 mio. år gamle insekter fanget i de gyldne dråber.

Den skjulte vestkyst

20.000 års vestkysthistorie fortalt gennem 14 overraskende, dramatiske, interessante, gribende og uhyggelige fortællinger. Den gamle redningsbåd indbyder til en tur – men pas på! Er du nu sikker på, du vender trygt hjem igen fra den overvældende tidsrejse?

Du vil
blive sendt videre til vores samarbejds- partner
Samlet pris
125 kr.
Mere info

Tirpitz Stillingen
Tane hedevej,
6857 Blåvand