Jul i Ribe | Vadehavskysten
Børn på isen på Torvet i Esbjerg | Vadehavskysten
Foto:Vadehavskysten&Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Esbjerg Kommune

Ferie ved Vadehavet

Vil du holde ferie ved Vadehavet? Her er vidderne uendelige. Her kan du finde alt fra rå og enestående naturoplevelser til autentiske kulturoplevelser. Nationalpark Vadehavet forener området med unikke naturoplevelser i sit uendelige og foranderlige landskab.

LÆS FORTÆLLINGEN OM VADEHAVSKYSTEN

Med Ribe som Danmarks ældste by og Esbjerg som den yngste storby med kun 150 år på bagen, kan man med rette sige, at vi både har nyt og gammelt i vores område. I Ribe er det som om tiden står stille, byen er smuk, historierne storslåede og oplevelserne står i kø. I Esbjerg, Vestkystens hovedstad og Danmarks energimetropol er byliv og kultur i højsædet.

Fanø kan du opleve natur, historiske skipperbyer og den helt specielle stemning, der er over en ø, man skal sejle til. Færgeturen mellem Esbjerg og Fanø tager kun 12 minutter, men den særlige Fanø-stemning når alligevel at sætte sig. Pulsen falder og skuldrene sænker sig. Nu er det tid til nærvær og autentiske oplevelser ved Vadehavet.

Oplev stærene der danser på himlen, besøg Mandø, pluk dine egne østers og besøg sælerne i deres naturlige habitat. Mærk Vesterhavets bølgende brus, lige her, hvor Vadehavet og Vesterhavet mødes.